SMUK STRIKKEBOG I ÆGTE COFFEE TABLE KVALITET Kan du strikke ret og vrang – så kan du også strikke vævestrik. Selvom vævestrik godt kan se lidt krævende ud, er teknikken faktisk ganske enkel og ligetil og giver dig rig mulighed for selv at udvikle og designe egne vævestrikmønstre og farvesammensætninger. Denne bog indeholder 25 opskrifter fra Jonna Balles store produktion af håndstrikkede trøjer og busseronner, alle med Jonnas udførlige guide til, hvordan du strikker de enkelte modeller. Du får en grundlæggende instruktion i vævestrikteknikken samt vejledning til, hvordan du læser mønsterrapporterne. Bagerst i bogen finder du også en del andre uddybende forklaringer og nyttige strikketips, såsom hvordan du finder din egen størrelse, monterer lynlåse og strikker knaphuller – og meget mere.
Hitta oklassificerat även hos: